FORSTÅ DANSK
En lille leg med nogle af ordene i vort svære sprog
Jeg har tit tænkt på om Osvald Helmuth mon var helt klar over, hvor meget han havde ret, da han i en vise sang, at "det er ikke til at se hvad der er opad eller nedad", for op og ned er jo det samme. Hvis vi bliver bedt om at skrive det op, er jeg sikker på at mange vil skrive det ned, - og resultatet ville blive det samme. Oprindelig skrev man måske op på en tavle og ned i en bog, men i vore dag skriver man både op og ned i lommebogen - og det er ikke til at se forskel. Vi kan også skrive vores ejendom op og vi kan skrive den ned - men det er bestemt ikke det samme.
Den slags lumske ting er det danske sprog fuldt af, og jeg skal forsøge at fange nogen af de sære ting, vi går og siger til hinanden hver dag, uden at tænke over at det måske er forkert, eller kunne være anderledes.
Lad mig begynde med det simpleste simple: Vi kan sidde og vi kan stå - for at gøre det tydeligere siger vi: sidde ned og stå op. Der har vi op og ned igen. Vi sidder altså ned, men hvis vi skal ride sidder vi op. Vi står op om morgenen, og vi står op i en bus. Begge dele gør vi mere eller mindre gerne, men de fleste hader at stå op i bussen. Hvis vi et øjeblik holder os til bussen - altså ikke bogstaveligt, for det er farligt, det vil jeg holde på - så kan vi også stå på bussen, og det betyder underligt nok at stå op i den, men hvis vi absolut vil stå på bussen, må vi op på taget af den, og det er vist både farligt og forbudt.
Hækken i haven står grøn, når den altså gør det. Om huset siger vi at væggene står, men vinduerne sidder. Men de kan også stå, både åbne og på klem. Det kan døren også, men lukker vi den, så hverken sidder eller ligger eller står den, - så er den der bare.
Vandet kan stå højt eller lavt i brønden, mens is og sne ligger. En vanddråbe kan både sidde og løbe. Der kan stå en støvsky, men tågen ligger - hvis den da ikke har travlt, for så driver den. Men det går ikke at vandet står og løber i køkkenet.
Der sidder et godt hoved på visse folk - det hverken står eller ligger, men kan godt hænge lidt af og til. Øjnene kan alt muligt. De kan ligge dybt eller være udstående, de kan sidde skævt og løbe i vand. Også næsen kan løbe, men skægget lader man stå. Man siger om næsen, at den er til at lugte med, og fødderne til at løbe med, men jeg har da hørt om næser der løb og fødder der lugtede.
Vores tøj skal helst sidde. Skrædderen vil ikke høre tale om at det hænger, hvad det jo gør. Hatten sidder på hovedet og ligger på hylden. Du har måske hørt om en tændstikæske der ligger på bordet, men en chocoladeæske står på bordet, - det gør en cigarkasse også. En tallerken kan både stå og ligge på bordet, men hvis den ligger, så er det med bunden i vejret . . . . Mærkeligt sprog.
Med penge er det særligt indviklet. De kan ligge i lommen, og måske netop derfor sidde løst. Det er bedre de står i banken, hvor vi altså sætter dem, når vi vil lægge penge op - til den tid vi selv lægger op. Med konen er det næsten ligeså indviklet. Hvis jeg dør, kommer hun til at sidde enke, og stå alene og måske ligge andre til byrde.
Middagsmaden kan stå parat, - selv om det er pandekager. Vi kan stå op med solen eller med hønsene, selv om solen som bekendt hænger stille og hønsene flyver ned, når de står op, men vi går i seng. Hvis jeg lægger mig i seng er jeg syg. En dreng må stå i lære, men ligge inde som soldat. Tidligere måtte de unge springe soldat - så nu er det mere bekvemt. Derimod lyder det ikke særligt bekvemt at man står i en forening, så er det bedre at sidde i bestyrelsen. Man kan også sidde i et stående udvalg, og alle ved at den siddende regering må holdes løbende underrettet.
Som bekendt har huse det sådan at de ligger - selv højhuse. Også kirker og slotte ligger - kun det berømte Ingemannske slot i Vesterled står, men det er nok kun på versefødder. Hele byen ligger, hvor den ligger, - den står ikke. De fleste københavnere ser for sig deres by ligge som på en præsenterbakke - en flad bakke, der pudsigt nok er lige det modsatte af alle andre bakker. Ganske vist er en bakke ikke det samme som et bjerg, men dog noget i den retning, og Valby Bakke kan godt se højere ud end Bispebjerg, men for at hjælpe på det har vi også Bispebjerg Bakke.
Hvis toget kører til morgen, så kører det i dag og ikke i morgen. Det kan også køre til Køge, og det kan køre til sommer....
En far skal klæde sine børn, - så kan slipset til gengæld klæde ham. Frakken kan vi tage på, og så kan vi tage på vej og tage på kredit, og jeg tør ikke tage mig på at afgøre, om det er rarest at tage på skovtur eller tage på en pige, men jeg ved at de fleste ikke bryder sig om at tage på, - for tager på os. Mens vi er børn går vi i skole, men når vi bliver større går vi på skole - ligesom lærerne. Vi går på universitetet eller på museer, men i teatret, hvis vi altså ikke lever af det. Skuespillere går på teatret. Vi går alle sammen i Tivoli men på Dyrehavsbakken.
Det er en lykkelig ting, hvis sammenhængen går op for os, men hvis sammenlimningen går op for os bander vi. En trappe og en vej kan både gå op og ned, men en dør går op og i, men når trappen og døren går op er det ikke samme vej. Vi trækker propper op og vi trækker ure op, også op af lommen. Uret på væggen lader vi hænge, men vi trækker det op, for ellers står det. Når to parter går i forhandling, kan det ske det går mod forlig, og det er godt. Men hvis parterne går mod forlig, ser det ikke så godt ud. At gå imod kan man nemlig gøre begge veje - både hen imod og bort fra.
En vært kan være mange ting. Han kan være husvært, der bare skal have huslejen. Han kan også være krovært, og han kan simpelthen være en mand der har gæster. Den sidste vært skal helst kunne underholde sine gæster, men han har pligt til at underholde sin familie - dog på en ganske anden kontant måde.
Det er poesi når der vanker en ridder. Det er det ikke når der vanker øretæver, og sker det man bliver nedlagt i et slagsmål er det da klart man ikke føler sig oplagt. Vi kan komme ud for folk der er lovligt dumme - dummere end politiet tillader - altså ulovligt dumme. Men er lovlig og ulovlig da det samme?
Lad os slå os på noget andet. Vi kan slå i bordet, men på tromme, og af og til til søren. Både pengene og bokseren skal helst slå til. En fornærmet kæreste kan slå op - det kan en hest også. Bedstemor kan slå masker op, og vi kan alle slå op i avisen, men vi læser først forsiden hvor sensationerne er slået op. Vi slår ud når vi har fået noget vi ikke kan tåle, og vi slår ud med arme og ben. Vi kan slå en rude ud eller ind. Det er næsten det samme med ud og ind som med op og ned.
Man siger ofte at drikkende venner kan blive rygende uvenner, der bliver ædende gale. Man siger også, at det er rart at få foden under eget bord - men det er garanteret ikke spor rart at få bordet over egen fod. Man siger om en ung mand der er interesseret i en pige, at han løber efter en god cigar - senere kommer han til at danse efter hendes pibe, hvis han ikke vil risikere en gang røg. Det afgørende er om han indgår ægteskab eller undgår det.
Man kan som bekendt ikke både puste og have rent mel i posen - eller hvordan er det nu. Men som regel kan en ung mand med krummer i næsen - eller er det ben man har der - hvor er det så man krummerne? - Men altså han skal nok klare den. Man må jo ellers sige at fornuftige folk med begge ben på jorden ikke hænger på træerne - i så fald skal træerne ikke være ret høje.
Sådan siger vi så meget sludder, og mon ikke det er på tide at holde op - eller holde inde - mens det endnu er til at holde ud. I øvrigt er der forskel på Gud og Vorherre. - Jo hvis du spørger: Må man ryge her? - og svaret lyder: Gudbevares - så tænd bare cigaren. Men er svaret: Vorherre bevares - så er det nok klogest at lade være.
